Kursus: At forfølge fænomenet at fejle…

Praksisorienteret kursus med fokus på æstetiske processer og samtidskunst d. 8. november på Museet for Samtidskunst i Roskilde

At forfølge fænomenet at fejle… sådan startede video- og performancekunstner Kirsten Astrup med at afsøge sit kunstneriske virke. Kan dette kunstneriske princip overføres som didaktisk metode i billedkunst – og hvilket potentiale kan fejlen have i en tid, der kræver, at vi er effektive og målrettede?

Dette vil vi bl.a. undersøge på et praksisorienteret kursus, hvor vi også integrerer bekendtgørelsens formuleringer om at arbejde med ”æstetiske og innovative processer” og ”dansk samtidskunst” i undervisningen gennem teoretisk, analytisk og praktisk arbejde. Kurset består af små oplæg og workshops, hvor Kirsten Astrup underviser os i sine arbejdsmetoder sammen med Maria Bordorff, der bl.a. har skrevet sangtekster og fiktive P1-inspirerede radiodebatter til Astrups og deres fælles værker. Målet er, at vi kommer hjem med teori, praktisk erfaring og materiale, der er lige til at omsætte og anvende i et undervisningsforløb. Vi vil desuden på kurset få en rundvisning i Kirsten Astrups solo-udstilling på Museet for Samtidskunst. www.kirstenastrup.com

Læs mere om kurset inkl. foreløbigt program for dagen her.

Tilmelding: senest d. 18. oktober til kursusansvarlig Marie Hardgrib, hardgrib@gmail.com