INFO OM KØRNERS KUNSTKONKURRENCE 2024

Kære deltagere i Kørners Kunstkonkurrence 2024

I indbydes hermed til fernisering #1 på Arken torsdag d. 2. maj kl 16.00. Vi håber, at rigtig mange har lyst til og mulighed for at komme og overvære, hvordan 29 værker fra billedkunst- og designhold i hele Danmark (samt i år også fra Færøerne!) er udvalgt og udstilles. Medbring meget gerne jeres elever, som vi særligt håber, har lyst til at komme med denne dag.

Til dem, der opholder sig i andre dele af landet, eller blot er forhindrede 2. maj: fernisering #2 foregår på Vendsyssel Kunstmuseum d. 10. september – til forhåbentlig fulde huse, når værkerne endnu en gang udstilles. Samme dag afholdes lærerkursus, og det nye tema for næste års konkurrence afsløres. Da det er 10-års-jubilæum for konkurrencen i 2025, skal alle sejl sættes til!

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at huske jer alle på, at værkerne skal afhentes på Vendsyssel Kunstmuseum senest 22. november 2024.