Medlem

Som medlem af Billedkunst- og Designlærerforeningen bakker du op om vores fags fortsatte eksistens og udvikling. Foreningen samarbejder med fagkonsulent og en række forskellige institutioner, museer og kunstnere om at holde fagene levende og relevante for samfund og uddannelser.

Og vi sørger for at holde vores medlemmer opdateret med det hele.

Som medlem har du desuden gratis adgang til en række af landets kunst-og designmuseer (museumslisten), du får rabat på foreningens kurser, rejser og efteruddannelsesmuligheder, du kan deltage gratis i Fyraftensmøder, tegne abonnement på div. kunstmagasiner til reduceret pris ligesom du som medlem får adgang til Materialebanken, der indeholder forslag til alt, der har med undervisning at gøre: forløb, materialer, opgaveformuleringer, eksamensspørgsmål osv. Og endelig modtager du selvfølgelig foreningens magasin TEGN – både i fysisk og elektronisk form.

Foreningens bestyrelse arbejder hele tiden på at få udvidet medlemsfordelene – og vi hører rigtig gerne fra dig, hvis du har forslag til, hvordan vi kan optimere vores medlemsfordele. Kontakt lh@vghf.dk