Årets kursusprogram med temaet Drømme

Forude venter et nyt skoleår – og i Billedkunst-og Designlærerforeningen har vi som altid en masse gode kurser på programmet. Årets tema er Drømme, og her kan du se en oversigt over de kurser, du kan komme på.

Vær obs på, at du allerede nu kan tilmelde dig – og at der er deadline for tilmelding på årets første kursus: Kørners Kunstkonkurrence, som både indeholder afsløring og introduktion til dette skoleårs tema v. fagkonsulenten og bestyrelsen i BDf, praksisworkshops med Vejle Kunstmuseum/John Kørner og billedkunstner Julie Stavad og fernisering på det foregående skoleårs konkurrence med temaet SKÆVT.

Vi ses derude!