Vellykket fernisering på Kørners Kunstkonkurrence 2020 – og afsløring af næste års tema

Tusinde tak til Kastrupgårsamlingen, til Vejle Kunstmuseum, til fagkonsulenten og til billedkunstner John Kørner for at stable en fantastisk fernisering på benene til dette års (ellers ret så Coronaramte) Kørners Kunstkonkurrence. Og tak til alle jer medlemmer og jeres elever, der dukkede op og var en del af festlighederne – også det efterfølgende lærerkursus.

I Billedkunst-og Designlærerforeningen er vi meget stolte af samarbejdet, som vi virkelig synes, er med til at sætte vores to fantastiske fag i fokus på den allerbedste måde.

I år deltog over 450 elever i konkurrencen – og 31 værker blev udvalgt til at blive udstillet. Dertil blev fire værker særligt fremhævet for deres helt særlige stil.

Over de følgende dage vil vi samle fotos ind fra ferniseringen og fra udstillingen, og alle fotos vil blive tilgængelige her på siden. Vi håber, at de mange fotos vil kunne inspirere til, at endnu flere deltager i konkurrencen næste år, hvor temaet er: AFTRYK.

Du kan allerede nu finde et fyldestgørende inspirations-ppt til næste års tema AFTRYK, ligesom du kan downloade årets plakat, der – som altid – er designet af John Kørner. Plakaten bliver ligeledes sendt til din arbejdsplads – så hold øje. Find al info og materiale under Kørners Kunstkonkurrence 2021


Rigtig mange hilsner,
Bestyrelsen i BDf