Program og workshop til FIP er på gaden

Tryk på – forskellige (af)tryksmetoder og traditioner. Kuratering og paratekster. Stedsspecifik kunst. Æstetik og kroppens bevidsthed. Eksperimenter i pædagogisk optik. Rapportskrivning i design. Praksis i SRP/SSO/SOP. Billeder og design.

Lyder det ikke som fantastisk interessante workshops rettet mod vores fag? I fald du synes det, så kan du glæde dig til dette års virtuelle version af FIP/GFk under temaet “Æstetik og Udtryk”. Og du kan godt nå at eftertilmelde dig.

På FIP kan du selvfølgelig møde fagkonsulenten – der i øvrigt holder oplæg med bl.a. virtuelle praksisøvelser om og i æstetik og æstetiske læreprocesser i læreplansoptik.

Og du kan også møde ph.d. Jette Lykke Jensen, der i en årrække har forsket i designkultur, og som holder foredrag om æstetik på tværs af kunst og design.

Programmet for dag 2 (GFk) finder du her.