Glæd dig til 2021

Som medlem af Billedkunst-og Designlærerforeningen kan du faktisk godt glæde dig til 2021. For vi har masser af spændende ting på programmet – både kurser, Kørners Kunstkonkurrence, et nyt nummer af TEGN og meget andet.

Husk også at tjekke posten en af de nærmeste dage; forhåbentlig er der brev fra os indeholdende det nye 2021-klistermærke til dit museumskort, som vi satser på at kunne komme til at bruge flittigt i 2021.

I bestyrelsen holder vi møde d. 10.januar. På dagsordnen er bl.a. udvikling af kurser til det kommende skoleår, vi skal vende materialebanken og planlægge vores kommende FIP/GFk-kursus Æstetik og Udtryk. Hvis du har forslag til punkter, vi skal tage op, så send det endelig til én af os i bestyrelsen.