Kontingent for 2023

Kære alle

Inden længe dukker en mail op fra BDf i jeres indbakke – for det er tid til fornyelse af jeres medlemskab i foreningen. Vi håber, I har haft fornøjelse af medlemsskabet i 2022. I løbet af året har vi haft god tilslutning til vores kurser og begivenheder, og oplever generelt en fantastisk opbakning og engagement i forhold til den faglige forening – tak for det!

Kontingentreglerne er de samme som sidst: 400 kr. for et ordinært medlemskab, reduceret pris for studerende og pensionister: 200 kr. Beløbet bedes indbetalt inden 31/12 på foreningens konto 1551 4021959 – eller på Mobilepay: 52269. HUSK at I skal skrive jeres eget navn!

Når I har betalt, modtager I oplysninger om adgang til materialebank mv. via den mail, I har oplyst, og så sender Lise Yde – vores medlemskoordinator – et lille klistermærke til jeres adresse, så I bare kan genbruge kortet. På den måde prøver vi at være lidt mere bæredygtige.

Mange hilsner
BDf