Det er med stor glæde, at vi nu kan afsløre, hvem årets gæstedommer i Kørners Kunstkonkurrence 2023 er – det er nemlig billedhugger Sif Itona Westerberg. Sif Itona Wasterberg er uddannet billedhugger fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014. Hendes værker trækker ofte på referencer fra antikkens udhuggede billedfriser eller middelalderens farverige ikonografi, hvor hun henter en stor del af sin inspiration fra.
Med afsæt i bl.a. den græske mytologi og middelalderens ikonografi tematiserer Sif Itonas skulpturer i gasbeton det moderne menneskes påvirkning af naturen og den lurende klimakatastrofe.
Glæd jer til at møde Sif Itona Westerberg i forbindelse med ferniseringer og lærerkursus ved Kørners Kunstkonkurrence.