I Materialebanken findes der nu ny inspiration til både billedkunst og design.
Billedkunstlærerne på Svendborg Gymnasium har indsendt deres mosaikprojekt fra Billedkunstens Dag sidste år, hvor billedkunstlærerene havde inviteret alle skolens elever forbi billedkunstlokalet for at male hver deres mosaik til tre, store samlede mosaikværker.
Line Pedersen fra Falkonergaardens Gymnasium & HF har indsendt sit materiale fra eksamensforberedelse i design og arkitektur – her er både en oversigt over mulige eksamensemner, et ppt med gennemgang af eksamen og et hand-out med nyttig viden til eleverne.
Tusinde tak til bidragyderne!
Vi håber, at der er endnu flere, der vil dele deres materialer med os (i pdf-format) – fx:
- Forløbsplaner
- Opgaveformuleringer til SRP/SSO (anonymiserede)
- Eksamensspørgsmål (efter de nye læreplaner)
- Eksamensprojekt (bk) og eksamensemner (de)
- Portfolioøvelser
- Briefs (de)
- Og alt muligt andet materiale (eksempelvis ppt, billedmateriale, praktiske øvelser osv.)