Bæredygtighed og Overgange – husk tilmelding til årets FIP/GFk

Nu er der ca. en måned til, at tilmeldingen til dette skoleårs internatkursus arrangeret af UVM og Billedkunst-og Designlærerforeningen lukker.

Heldigvis er der stadig ledige pladser. Så hvis du savner inspiration til at arbejde med overgange og bæredygtighed, hvis du trænger til opdatering på, hvordan man bruger teknisk tegning i undervisningen – eller hvis du gerne vil have inspiration til, hvordan du kan inddrage Trapholts udstilling Connect Me og deres møbelsamling i undervisningen, så meld dig til kurset, hvor netværk, hygge, god mad og vin er i højsædet.

Programmet ser sådan ud – og længere nede kan du også tilmelde dig:

Tid, sted og program:
Torsdag d. 2. marts til og med fredag d. 3.marts på hhv. Fredericia Gymnasium, Scandic Kolding og Trapholt.

Torsdag den 2. marts 2023 kl. 9.30-16.00 (ordinært FIP-kursus).
På kurset bliver der mulighed for at deltage i forskellige workshops med fokus på temaet Bæredygtighed.

Derefter transporterer vi os til det lækre svanemærkede hotel Scandic Kolding, hvor vi skal overnatte. Her følger der eftermiddagshygge med drinks, middag og kreativt aftenarrangement.

Det kreative aftenarrangement har temaet “Teknisk tegning i undervisningen” v. Julie Klok, der er civilingeniør med speciale i arkitektur fra Aalborg Universitet. Julie Klok vil give os en kort introduktion til teorien bag og hvorfor tekniske tegninger er nødvendige. Derefter er der en praktisk øvelse, hvor vi selv kommer til at prøve kræfter med at tegne en plan, et snit og en opstalt.

Fredag den 3. marts 2023 kl. 8.30-15.00 
Dagen står i BDf-tegn, og her afholder vi vores årlige generalforsamling og generalforsamlingskursus – i år i samarbejder med Trapholt. Dagen starter med ordinær generalforsamling på Scandic Kolding, hvorefter vi drager mod Trapholt. Her skal vi have oplæg og workshop i hhv. udstillingen “Connect Me“, ligesom vi skal arbejde med design og bæredygtighed (nærmere program følger). Undervejs spiser vi frokost i Café Gustav Lind og dagen afsluttes med mulighed for at opleve resten af museets udstillinger.

Pris og tilmelding:
Pris for den samlede pakke: to-dages kursus inkl. forplejning, 2-retters middag m. vin, overnatning og kreativt aftenarrangement (dag 1 og dag 2):

  • Medlemmer af BDf: 2500kr
  • Ikke-medlemmer af BDf: 2900kr
  • Dertil skal indregnes prisen på FIP-kurset (dag 1 ekskl. middag, overnatning og kreativt arrangement)

OBS: Husk at tilmelde jer FIP kurset separat via GL-E.

Tilmelding (ekskl. FIP) allersenest 31.december 2022 – og gerne før:
Tryk her