Dommerkomiteen bag Kørners Kunstkonkurrence har i dag udvalgt 25 værker blandt de over 200 deltagere. Værkerne udstilles i første omgang på Vejle Kunstmuseum og til august på Kastrupgaardsamlingen.
Inden i morgen får alle undervisere, der har indsendt værker til Kørners Kunstkonkurrence på vegne af deres elever, besked om, hvem det er, der er udvalgt blandt over 200 deltagere til at udstille på Vejle Kunstmuseum fra fredag d. 3. maj kl. 15.00 og igen på Kastrupgaard Samlingen d. 22. august kl. 16.00.
Så: Husk at tjekke mail og afsæt tid til at få sendt værkerne til Vejle Kunstmuseum inden d. 1. maj kl. 17.00.
Vi glæder os til at se jer alle til fernisering på Vejle Kunstmuseum med åbningstale af bl.a. John Kørner og fagkonsulent Bonnie Bay Andersen.