Kære alle
Som følge af Coronarestriktionerne har vi set os nødsaget til at gentænke dette års FIP/GFk med temaet Æstetik og Udtryk.
Sagen er den, at vi ikke må mødes fysisk – men vi må jo gerne mødes virtuelt. Så i stedet for at begræde, at vi ikke kan ses i virkeligheden (det gør vi bare næste år), har vi lagt os i selen for at skabe to fantastiske dage i det virtuelle univers, hvor faglighed og netværk skal plejes på trods af Corona.
Programmet for FIP er endnu ikke på plads (dag 1), men vi kan med glæde meddele, at programmet for GFk (dag 2) er på plads og kommer ud på mail til alle tilmeldte – også jer på venteliste – i løbet af næste uge.
Programmet for GFk er skabt i samarbejde med CLAY og keramiker Helene Thing, og udover en virtuel omvisning i udstillingen ”Ler er Livet! Erik Veistrups Samling” og “#claydiesselfies”. (Læs om udstillingerne her: https://claymuseum.dk/), får samtilige tilmeldte tilsendt et Kursuskit.
Dagens Kursuskit indeholder følgende:
– et flot katalog til udstillingen ”Ler er livet! Erik Veistrups Samling”
– et godt stykke CLAY-chokolade lavet ved det gode Kring Chokolade i Middelfart
– en do-it-at-home keramikpakke, der skal bruges til dagens workshop Kursuskittet bliver sendt hjem til alle kursusdeltagere.
Vi kan desuden afsløre, at vi på årets ordinære Generalforsamling vil præsentere jer for et helt nyt undervisningsmateriale til Magasindesign.
Så…hold øje med jeres mail de nærmeste dage og glæd jer til at modtage det endelige program for dagen.
Mange hilsner
Fagkonsulenten og bestyrelsen i Billedkunst-og Designlærerforeningen
Ps.: Prisen er selvfølgelig også gentænkt – mere herom på mail