Skitseringskursus
Fredag den 17. april 2026
Kurset foregår i helt ideelle rammer med inspirerende, kreative værksteder hos
Den Skandinaviske Designhøjskole, Brusgårdsvej 25, 8960 Randers SØ.
Dagens inspirator er Lars Villumsen, som med 18 års erfaring som underviser i Arkitektur & Produktdesign og Arkitektur & Bydesign, samt en baggrund som selvstændig arkitekt, tilbyder et kursus fyldt med praktiske skitseringsøvelser. Lars har tidligere afholdt kompetencegivende kurser for undervisere i forbindelse med overgangen fra Billedkunst til Arkitektur og Design. Dette kursus henvender sig til undervisere i både billedkunst, design samt design og arkitektur.
På kurset vil du arbejde med både 2D og 3D skitsering gennem tegning og modellering, og du vil møde analoge teknikker, der udfordrer din vanetænkning og åbner for nye kreative muligheder. Øvelserne kan direkte overføres til din egen undervisning og styrke elevernes kunstfaglige kompetencer. Det bliver en dag med masser af hands-on arbejde, inspiration og konkrete metoder til din undervisning!
Program for dagen
Klokken 09.00-09.30
Flydende ankomst med velkomst og morgentraktement
Klokken 10.00-12:00: Skitsering i 2D
Der arbejdes med 3-4 øvelser
- Fokus på håndteknik, værktøjer, fiksering og ’Slå en streg’
- Arkitektur Croquis: Der tegnes hurtigt med forskellige værktøjer – inklusive skygger, fokuspunkt og framing
- Animations-skitsering: Skitsering med blyanter i forskellige farver – inklusive snydeperspektiv
- ’Object of desire’/’tabula rasa’-teknik: Skitsering på fotos, hvor der arbejdes med hvidt, og hvor elementer fjernes.
Klokken 12:00-12:30
Frokost
Klokken 12:30-13:00
Rundvisning på højskolen og besøg på de forskellige værksteder
Klokken 13:00-15.30: Skitsering i 3D
Vi går fra 2D til 3D med følgende øvelser
- ’Object of desire’/’tabula rasa’ teknik: Fysisk collage, relief, med denne teknik
- Programmeringsøvelse: Indefra-og-ud-teknik. Der arbejdes med 2D på en 3D-agtig måde gennem plan som collage og rejst model.
- Samme teknik med mindre elementer som senge, borde og stole
- Modelskitsering: Der gives en kontekst, der skitseres 3-dimensionelt og gives feedback.
Klokken 14:30 ca.
Eftermiddagsforfriskning i tilknytning til 3D skitsering
Klokken 15:30
Afrunding og tak for denne gang!
Arrangør: Kurset afholdes af Lars Villumsen og Den Skandinaviske Designhøjskole samt Rikke Holm Sørensen og Ane Charlotte Skou Sølvsten, BDf.
Kontaktperson: Rikke Holm Sørensen fra BDf, RH@egaa-gym.dk
Pris: 1200 kr. for medlemmer/1600 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding er lukket, da kurset er fyldt op!
Tilmelding er bindende. Ved tilmelding siger du ja til, at vi opbevarer info om din mail, arbejdsplads og fag, således vi kan kontakte dig i forbindelse med kurset. Husk at skrive det fulde navn, fag og arbejdsplads samt skolens EAN-nr.
