Elevstemmer i billedkunst, design og design & arkitektur
Kære medlemmer,
Vi er meget stolte af at kunne præsentere jer for denne film. I filmen fortæller en række elever om den betydning, billedkunst og design-fagene har for deres gymnasiale uddannelse, og hvordan de bruger de faglige og personlige kompetencer i, men også på tværs, af fag. Vi har spurgt elever på tværs af uddannelser, fag og niveauer, så alle er repræsenterede.
På vegne af vores fag, og på vegne af eleverne, har vi sendt filmen til alle uddannelsesordførere i Folketinget, til EPX-ekspertgruppen, og til øvrige interessenter, som har en finger med i spillet i udviklingen af det kommende uddannelseslandskab. Vores store håb er, at der lyttes til dem, som det hele handler om.
Nyd filmen, og nyd at vi har elever, som er både reflekterede, skarpe, rørende, og bare fantastiske!
OBS! Af hensyn til eleverne beder vi om, at I ikke deler filmen uden tilladelse.
