Torsdag den 26. februar – fredag den 27. februar 2026: FIP/GF-kursus FREMTIDEN
OBS! Kurset er desværre fyldt op. Du kan dog stadig tilmelde dig FIP-delen (følg link nederst på siden)
Igen i år inviterer Billedkunst-og Designlærerforeningen i samarbejde med fagkonsulenten på todages kursus med temaet FREMTIDEN, herunder praksisfaglighed og ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse.
Målgruppe
ALLE billedkunst-, design-, design & arkitekturundervisere på gymnasialt niveau (stx, hf, htx, hhx). Tag dine billedkunst- og designkolleger under armen og duk op til to dejlige dage sammen med en masse fagkolleger.
Tid og sted
Torsdag den 26. februar – fredag d. 27. februar 2026 i Horsens.
Vi skal indlogeres på Jørgensens Hotel https://www.jorgensens-hotel.dk/ og Teaterhotellet https://teaterhotellet.dk/, som begge er placeret i hjertet af Horsens og ligger lige overfor hinanden på gågaden.
På dag to skal vi opleve – og arbejde i – FÆNGSLET Horsens https://www.faengslet.dk/
Endeligt program:
Torsdag den 26. februar kl. 9.30-16.00 ordinært FIP-kursus på Horsens Gymnasium:
Denne del tilmeldes via GL-E: Tilmelding til FIP
Derefter transporterer vi os til de charmerende hoteller, bliver indlogeret og opholder os i øvrigt på Jørgensens Hotel, hvor der er eftermiddagshygge, middag, vin og aftenarrangement med fantastiske kunstner og forfatter Amalie Smith https://www.amaliesmith.dk/, der har modtaget en lang række legater, priser og nomineringer, udstillet både nationalt og internationalt og løst udsmykningsopgaver på blandt andet Ørestad og Viborg Gymnasium.
Fredag den 27. februar kl. 08:00-15:00
Fredag står i BDf-tegn. Vi begynder dagen med et skønt morgenmadstraktement på Jørgensens Hotel, hvorefter vi tjekker ud og transporterer os til FÆNGSLET i Horsens, som er vores samarbejdspartner i år. Her afholder vi den årlige generalforsamling klokken 09:30-10:15. Derefter er der generalforsamlingskursus, hvor der vil være en formiddagsworkshop efterfulgt af en dejlig frokost. Eftermiddagen fortsætter med workshops, og klokken 14:45-15:00 afrunder vi dagen og kurset sammen.
Pris og tilmelding
Pris for den samlede pakke: todages kursus inkl. forplejning, 2-retters middag m. vin, overnatning og aftenarrangement (dag 1 og dag 2):
- Medlemmer af BDf: 2500kr
- Ikke-medlemmer af BDf: 2900kr
- Dertil skal indregnes prisen på FIP-kurset (dag 1 ekskl. middag, overnatning og kreativt arrangement)
Alternativ pris
Ønsker man udelukkende at deltage på dag 2:
- Pris for kursus og forplejning på dag 2: 900kr for medlemmer
Tilmelding (ekskl. FIP) senest fredag den 19.december 2025 – og meget gerne før.
Tilmelding er bindende.
Ved tilmelding siger du ja til, at vi opbevarer info om din mail, arbejdsplads og fag, således vi kan kontakte dig i forbindelse med kurset.
Mange hilsner
Fagkonsulenten og Billedkunst- og Designlærerforeningen
