Billedkunst- og Designlærerforeningen

– Vi er Billedkunst- og Designlærerforeningen på stx, hf, htx, hhx

Billedkunst- og Designlærerforeningen

– Vi er Billedkunst- og Designlærerforeningen på stx, hf, htx, hhx

Kommende kurserKurser

TRANSFORMATION & CO-HOUSING – 28.04.2025

TRANSFORMATION & CO-HOUSING – om at give eksisterende bygninger nye funktioner

”Det er yt at bygge nyt. Arkitekturen står midt i en vild forvandling, som viser, hvordan man skaber en grønnere fremtid. Der ligger et kæmpe, kreativt potentiale i de begrænsninger, planeten sætter op for os” siger arkitekten Søren Pihlmann til nyhedsmediet Zetland.

Den aktuelle klima- og bæredygtighedskrise, som bl.a. handler om ressourceknaphed, forurening, større ulighed mellem rig og fattig, migration, naturkatastrofer, voksende befolkningstal og større befolkningstilvækst og -tæthed i byer og urbane områder, gør, at arkitektbranchen er blevet bevidste om, at arkitekturen fremadrettet skal udvikles på en fundamental anderledes måde. I stedet for at bygge nyt så handler det nu om at forstå, genbruge og transformere.

Mange bygninger i Danmark står tomme. Det gør kontorbygninger i storbyerne og flere og flere industribygninger i forstæderne.

Med begrebet transformation som baggrundstæppe og med et fokus på særlige boligtypologier, undersøger vi gennem praktiske øvelser hvordan en tom kontorbygning i Aarhus midtby kan fungere som bolig for nye bofællesskaber.

På heldagskurset arbejder vi både teoretisk, analytisk og praktisk, og vi diskuterer individ, samfund og kultur generelt. Vi taler om social bæredygtighed forstået som en del af en større samfundsmæssig diskussion om social retfærdighed, diversitet og inklusion. Vi udforsker og sammenholder vores indsigter med de samfundsmæssige udfordringer, vi oplever, og det potentiale som transformation af vores eksisterende bygningsmasse peger på i den forbindelse.

Målgruppe: Alle undervisere i billedkunst, design og design & arkitektur.

Tid og sted: mandag d. 28. april 2025, kl. 9.00 – 16.00. Arkitektskolen Aarhus – Exners Plads 7 – 8000 Aarhus C

Arrangør: Kurset afholdes af Mette Volf, Lærke Aarup og Ole Nystrøm

Kontaktperson: Ole Nystrøm fra BDf, ole@nystrom.dk

Pris: 1200 kr. for medlemmer/ 1600 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding: Senest den 1. april 2025. Her

Tilmelding er bindendeVed tilmelding siger du ja til, at vi opbevarer info om din mail, arbejdsplads og fag, således vi kan kontakte dig ifbm. kurset. Husk at skrive det fulde navn, fag og arbejdsplads samt skolens EAN-nr.