26.april 2022: Hvor de vilde ting er

Kom på kursusdag og mød fotokunstner Linda Hansen

Tema: Hvor de vilde ting er. Om dyr og mennesker i samtidens kunst

Formål og indhold:
I dette anvendelsesorienterede og praksisnære kursus undersøger vi samtidskunstens store interesse for dyr og ikke mindst forholdet mellem dyr, menneske og klima. For faktum er, at det ikke længere er de naturalistiske naturgengivelser eller fabuleringer herom, som er omdrejningspunkt, men der er derimod tale om en undersøgelse af de forbrugsmønstre, historiefortællinger og det natursyn, som optræder i den vestlige verden. 

Mange samtidskunstnere udforsker dyr og bruger dyr, dog ikke som et primitivt privilegium, men tværtimod for at have adgang til et hyperreelt mulighedsrum. De dyrker promiskuiteten mellem natur og kunstværk og eksperimenterer med mærkelige genetiske transformationer. Nogle søger efter ideer i laboratoriets rum, mens andre finder deres inspiration i dyrenes vidnesbyrd om naturens stille undergang. Uanset hvad er nutidens kunstnere interesseret i både videnskabelige metaforer og i den sociale og psykologiske praksis der eksisterer mellem dyr og menneske i det 21. århundrede.

Vi vil indledningsvist skitsere en teoretisk ramme med hovedvægten på samtidskunsten og relevante teorier, hvorefter vi i fællesskab kigger på en række forskellige indgangsvinkler til temaet. 

Herefter vil kurset være praksisorienteret med særlig fokus på praktiske elevøvelser, som kan anvendes direkte i undervisningen. Vi vil arbejde med forskellige medier i form af tegneøvelse, skulptur- og fotografiøvelse – og det er derfor vigtigt, at der medbringes computer med en opdateret udgave af powerpoint. 

Kurset henvender sig både til undervisere i billedkunst og design og arkitektur. 

Tid og sted:
Tirsdag d. 26. april 2022 kl. 9 – 15.30
Aarhus Gymnasium, Viby – Hasselager Allé 10, 8260 Viby J.

Program:
09.00-09.3: Morgenmad og velkomst på Aarhus Gymnasium

09.30-10.00: Kort introduktion til dyr / mennesket i den postmoderne kunst       

10.00-10.15: Spørgsmål og summeøvelse

10.15-11.30: PRAKTISK – Postmoderne fotoøvelse

11.30 -12.00: Frokostpause i Aarhus Gymnasiums Kantine

12.00-13.00: PRAKTISK – Individuel tegneøvelse

13.00-14.30: PRAKTISK – Pararbejde: Skulpturel dekonstruktion

14.30-15.00: Kaffe, kage og opsamling

Pris: 1000 kr. for medlemmer / 1400 kr. for ikke medlemmer

Tilmelding senest mandag d. 14. marts 2022 – og gerne før:
Tryk hér.

Tilmelding er bindendeVed tilmelding siger du ja til, at vi opbevarer info om din mail, arbejdsplads og fag, således vi kan kontakte dig ifbm. kurset.

Ved yderligere spørgsmål kontakt Stine Gørup Sørensen på mail: stine.soerensen@live.dk