Fyraftensmøde på Rønnebæksholm

Mandag d. 3/12-18 fra kl. 17-19 har vi glæden af at kunne invitere jer til fyraftensmøde på Rønnebæksholm, der ligger i smukke grønne omgivelser nær Næstved.

I kan opleve Christian Vinds udstilling ”Strandhugst” på den gamle herregård, hvor samtidskunst spiller flot sammen med de historiske rammer. I udstillingen arbejder Christian Vind med tidens og erindringens mekanismer ved at stille spørgsmål til de genstande og historier, som han har udvalgt og præsenteret.

Leder Dina Vester Feilberg vil fortælle om udstillingen og formidling til gymnasieklasser. Mød op og få inspiration til din undervisning og en god snak med dine fagkollegaer.

Læs mere i Invitationen til fyraftensmøde på Rønnebæksholm – herunder info omkring tilmelding. Kontakt desuden bestyrelsesmedlem Gitte Rye for nærmere info.